Til seneste kommentar

Hvad vil det sige at så på friland?

Hej!
Jeg vil dyrke nogle etårige sorter.
Der står, at jeg skal så direkte på friland, hvad betyder det?
Anne

Kommentarer

  • Hej Anne,

    Du sår grøntsager og etårige sommerblomster, som ikke skal fordyrkes indendørs, direkte i jorden, når det er blevet varmt nok til, at frøene kan spire.
    Det er at så på friland, altså at så direkte i jorden udendørs.

    Man siger, at man kan begynde at så på friland, når jorden har sat sig om foråret. Det betyder, at den er varmet op og tørret nok til, at frøene kan spire og ikke risikerer at rådne i kold, våd jord.
    Tjek jorden ved at tage en håndfuld op og kør den rundt i hånden. Hvis jorden let falder fra hinanden og ruller mellem fingrene, har den sat sig.
    De fleste planter kan sås, når jorden har sat sig, men nogle grøntsager, såsom bønner, kræver endnu varmere jord. Det er normalt skrevet på emballagen for de sorter, der kræver en bestemt jordtemperatur for at gro.

    Før såning på friland bør jorden ryddes for ukrudt og løsnes, så den er luftig og fri for store, kompakte jordklumper. Riv jorden jævn og vand før såning.

    Held og lykke med din dyrkning.
    Johanna Kunde Service

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.