Hvornår skal jeg ompotte mine planter?
Hej!
Jeg har sået mange forskellige planter, og de er nu kommet op. Nu er mit spørgsmål, hvornår skal jeg plante dem om, og hvor store potter skal jeg bruge?
Jeg har sået mange forskellige planter, og de er nu kommet op. Nu er mit spørgsmål, hvornår skal jeg plante dem om, og hvor store potter skal jeg bruge?
Følg indlægget
0
følgere
Hvor er det dejligt, at dine planter nu kigger op af jorden.
Når planterne er store nok til at håndtere, eller du ser rødder komme ud af hullet i bunden af frøpotten, er det tid til at ompotte dem i større potter, en ad gangen, hvis det ikke er en sort, du kan ompotte i små tuer. Brug en god pottejord. Tag forsigtigt i bladene, ikke i stilken eller roden, når du håndterer planten. Stil potterne lyst, men fortsæt med at beskytte dine planter mod brændende sol midt på dagen. Giv dem gerne et brusebad med vand ved stuetemperatur en gang om dagen. Vand regelmæssigt, men undgå konstant våd jord, den skal tørre lidt ud mellem vandingerne.
Det er godt at lade planterne mellemlande i en lidt større potte, inden de plantes på det blivende sted. Dimensionerne på potten til at plante om i er ikke præcise, men tag en potte, der giver plads til lidt mere jord, så rødderne får plads til at udvikle sig ordentligt.
Jeg ønsker dig held og lykke med dine planter!