Til seneste kommentar

Jeg har et C12L solcelledrevet vandingsanlæg, der ikke vander. Hvad er der galt?

Hej!

Jeg har sat mit vandingsanlæg op, og her 4 uger senere virker det ikke længere. Der kommer ikke noget vand. Det står i solen og har været tændt, men der sker ikke noget. Planterne begynder at se visne ud.
Frederik

Kommentarer

  • Hej Frederik!

    Hvor er det trælst, at dine planter ser visne ud og ikke får noget vand. De mest almindelige årsager er følgende:
    • Kontrollér, at slangerne slutter tæt til slangetilslutningerne på styreenheden. Markér gerne med tape, så du kan se, at slangerne er skubbet korrekt på (se manualen). Hvis slangerne har været brugt i længere tid, kan enderne have udvidet sig, og så kan det være en god idé at klippe et par centimeter af dem før montering.
    • Er alle slanger intakte? Hvis en slange er revnet, kan der lække vand ud, eller der kan suges luft ind.
    • Tag udløbsslangen (den, der fører til dryphovederne eller vandslangen) af enheden, og sæt et kort stykke slange på i stedet. Sug vand op gennem pumpen med munden (eller den medfølgende sprøjte) for at fjerne eventuelle luftlommer. Prøv derefter at starte systemet for at se, om pumpen pumper vand.
    • Hvis det ikke er muligt at suge vand gennem pumpen, sidder ventilerne eller membranen sandsynligvis fast. Afmonter pumpen fra styreenheden, og løsn de fire skruer, der holder pumpehovedet, med en lille skruetrækker. Bemærk placeringen af pladerne, så du kan genmontere korrekt. Prik forsigtigt til de små gummiører i ventilerne i låget, så du kan se, at de kan bevæge sig. Tjek, at membranen er intakt, og tør den om nødvendigt af med en fugtig klud. Monter pumpehovedet og pumpen igen, og test, om den pumper vand. OBS! Ældre pumpehoveder kan ikke skilles ad. I så fald skal hele pumpehovedet udskiftes.
    • Hvis det er muligt at suge vand gennem pumpen, men den stadig ikke kan udlufte systemet, kan du montere en kontraventil (medleveret, fås også som reservedel), som forhindrer, at indløbsslangen løber tom:
      • Monter kontraventilen på et ca. 5 cm langt slangestykke, så den koniske side vender mod slangestykket.
      • Monter slangen fra vandkilden på ventilens anden side, og fyld slangen ved at sænke den under vandkildens overflade, indtil der kommer vand ud.
      • Tilslut slangen til pumpens indløbstilslutning.
    Hvis det stadig ikke virker, kan der være noget galt med din enhed. Kontakt os i så fald.

    Vi håber, at dit problem er løst. Ellers er du velkommen til at kontakte os.
    Johanna Kunde Service
    Opdateret

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.