Storkenæb og rådyr

Hej,Jeg troede ikke rådyr spiste storkenæb men jeg tror det er dem der har spist alle blosterne på mine storkenæb. Er der noget jeg kan spraye med eller bliver jeg nødt til at hegne dem ind?Venlig hilsen,Trine
Trine

Kommentarer

  • Hej Trine,

    Tak for din besked.

    Rådyr kan desværre finde på at spise det meste, også planter som de normalt lader være i fred, især hvis der ikke er så meget anden føde.

    Der findes forskellige typer vildtafskrækningsmidler, som kan sprayes på eller omkring planterne. Du kan også prøve at hænge uld, hår, velduftende sæbe eller andre kraftige dufte op i nærheden. Rådyr vænner sig dog ofte til de forskellige skræmmemetoder, så det er en god idé at variere mellem flere metoder og flytte dem rundt med jævne mellemrum.

    Den sikreste beskyttelse er et net eller et hegn omkring planterne. Hvis det kun drejer sig om enkelte planter, kan du også dække dem med net, især når de begynder at danne knopper.

    Forhåbentlig vil planterne danne nye knopper og blomstre igen senere på sommeren.


    Jessica

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.